Faxenyt.dk ny online-avis i Faxe Kommune
Faxe Kommune: Faxe Bugten og Haslev Posten er med Faxenyt gået sammen i forsøget på at skabe endnu en onlineavis i Faxe Kommune.
Faxe Kommune har længe stået udenfor den rivende udvikling som resten af medielandskabet har gennemgået de seneste 10 år. Siden internettet for alvor blev udbredt i Danmark i slutningen af 90´erne og op gennem 00´erne har langt størstedelen af de danske medier gennenmgået en rivende udviking.
De store landsdækkende dagblade er gået på nettet. De regionale dagblade som f.eks Sjællandske i vores område, har også en delvis nyhedspublicering på Internettet, og nu kommer turen så til vores ugeaviser i Faxe Kommune.
Faxe Bugten og Haslev Posten bevæger sig under navnet Faxenyt.dk ud i den nødvendige udvikling af både deres udgivelse af lokale nyheder, og i den forbindelse hele deres forretningsmodel.
Tidspunktet de gør det er rigtigt, da konkurrencen fra Faxe.nu uden tvivl allerede er begyndt at ændre læservanerne hos borgerne i forbindelse med nyheder om Faxe-området, og dermed er det nødvendigt at også Faxe Bugten og Haslev Posten følger med læserne, og dermed også med annoncørerne i denne udvikling.
På Faxe.nu har vi oplevet at læserne har taget rigtig godt imod de hurtigere nyheder på alle tider af døgnet, og annoncørerne har taget rigtig godt imod den langt billigere om langt mere effektive form for annoncering som en velbesøgt netavis som Faxe.nu kan tilbyde.
Jeg vil gerne byde Haslev Posten, Faxe Bugten og Faxenyt.dk velkommen til en spændende, hurtig og fuldstændig fantastisk effektiv platform for publicering af lokale nyheder og servicering af de lokale virksomheders behov for markedsføring.
Og jeg vil gerne ønske alle borgerne i Faxe Kommune et stort tillykke. Udviklingen af medietilbuddet i Faxe Kommune er så småt ved at komme i gang.
Mvh
Thomas Kainø Jensen
Kommentarer