Rønnede

Overfaldet da hun steg af bussen

En 30-årig kvinde var mandag aften klokken 22.30 udsat for et røveri, da hun steg af bussen på Ny Næstvedvej ved Vester Egede. 

Kvinden krydsede vejen for at komme videre til Vester Egede, men hun blev overfaldet af to mænd, der kom på en motorcykel eller en stor scooter. De forsøgte at rive tasken fra hende, men hun havde den over skulderen og først, da hun mistede balancen og faldt, lykkedes det røverne at stikke af med tasken, der indeholdt personlige papirer og betalingskort. Den 30-årige kvinde fik nogle skrammer på knæ, hænder og i ansigtet, da hun faldt. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen, der efterforskes som et røveri.

Der er et sparsomt signalement af de to røvere. De beskrives som mænd, dansktalende, ca. 18-25 år og almindelige af bygning. De havde sort tøj på og havde en mørk maskering foran ansigtet.

Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

Kommentarer