Faxe Ladeplads

Politiet beder om hjælp: 85-årige Magnhild er stadig væk

85-årige Magnhild Hansen fra Skibinge ved Præstø har været væk i fire døgn. Politiet er alvorligt bekymrede for hende.

85-årige Magnhild Hansen forsvandt mandag morgen fra sit hjem på Mønvej i Skibinge ved Præstø. Men fire dage efter er der stadig ikke spor af den demente kvinde.

Det oplyser TV2Øst.

Politiet gik tirsdag aften ud med efterlysning og billede af den 85-årige kvinde, der beskrives som 155-160 centimeter høj, almindelig af kropsbygning og med langt hår.
Hun er iført lange eller knælange bukser og sandaler.

Hvis du færdes i området i og omkring Præstø og ser en dame, der passer på signalementet og måske opfører sig unormalt, må du meget gerne kontakte politiet på 1-1-4.

Kommentarer