Faxe Ladeplads

Politiet var på færdselskontrol i Faxe Ladeplads

politi_stop

Faxe Ladeplads: Politiet fandt blandt andet to spritbilister ved en færdselskontrol torsdag i Faxe Ladeplads.

Torsdag den 4. juni mellem klokken 17 og 20 var færdselspolitiet på færdselskontrol rundt omkring i Faxe Ladeplads.

20 køretøjer standset og kontrolleret, udover to sigtelser for spritkørsel blev to sigtet for at køre uden sele, en blev sigtet for manglende forsikring, en blev sigtet for at glemme at et barn under 135 cm anvendte godkendt sikkerhedsudstyr. Desuden blev en sigtet for at tale i en håndholdt mobiltelefon.

Klokken 17.50 blev en 61-årig mand fra Faxe Ladeplads standset på Strandvejen i Faxe Ladeplads. Manden virkede påvirket, hvorefter en alkometertest blev taget. Alkometertesten viste, at promillen var højere end det tilladte. Han blev dermed sigtet og anholdt for spirituskørsel.

Klokken 19.23 standsede politiet en 31-årig mand fra Faxe Ladeplads på Faxevej i Faxe Ladeplads. Manden fik taget en alkometertest, som viste, at promillen var højere end det tilladte. Han blev kortvarigt anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Kommentarer