Faxe by

Regn- og smeltevand presser på ejendom i Faxe

Se billedserie

En ejendom på Nordgårdsvej 6 i Faxe er omringet af regn- og smletevand og et tilstoppet dræn volder en del besvær for beredskabet.

Både de frivillige fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved og Faxe, har de sidste par døgn sammen med Beredskabsstyrelsen i Næstved været på en udfordrende opgave, med at holde vandet ude fra en ejendom på Nordgårdsvej 6 i Faxe. Flere hold har på det sidste afløst hinanden ved pumperne, som arbejder på højtryk med at holde den tilstrømmende vandmængde ude af ejendommen.

Et tilstoppet dræn volder en del besvær, og hindre at vandet fra området bliver ledet  væk. En tilkaldt slamsuger prøver på at få bugt med drænet, så vandet kan løbe væk af sig selv, men slamsugeren har måttet køre i pendulfart for at få tømt sin tank. Beredskabsstyrelsen har i øjeblikket to pumper i gang, som samlet fjerner 5000 liter vand i minuttet, vandet i området synker, men det går meget langsomt, da vandet hele tiden løber til igen, fra markerne på den anden side af hovedvejen, der ligger noget højere end grunden der er oversvømmet.

Få steder er vandet allerede trængt ind i beboelsen og de omkringliggende småhuse, hvor store skader der er sket, kan først gøres op når vandet er forsvundet. Beredskabsstyrelsens folk regner med at det tager en del timer endnu før vandet er væk.

Tekst og foto: Preben Madsen / Media Næstved

Kommentarer