Repair Cafeen på Haslev Bibliotek er klar til at genåbne efter sommer
Kom og få gratis hjælp til dine reparationer og vær med til at sikre en mere bæredygtig verden. Repair Cafeen på Haslev Bibliotek er klar til at slå dørene op igen efter en sommerpause.
Har du et hul i dine bukser? Er hanken røget af din kop? Eller har du noget, der skal spændes? Så tag det med under armen og besøg Repair Café Haslev, når de åbner igen tirsdag den 30. juli.
Her kan du nemlig få gratis kan få hjælp til at repareret dine elektroniske apparater, lette snedker/træ opgaver, reparationer af tøj og beklædning og andre stofgenstande.
Gratis med selvhjælp – max 2 ting per person, og vi ser på sagerne i den rækkefølge de kommer ind. Måske kan du selv åbne apparatet; så sparer ”fixeren” lidt tid. Reparationer er på eget ansvar og det er ikke sikkert at et givent apparat kan repareres, men vi gør vores bedste.
Har du ønske om f.eks. reparation af cykel, små møbler/musikinstrumenter du kan tage under armen, så skiv til os på haslev@repair.lca.earth. Så prøver vi at finde det, der skal til for at løse opgaven – vi kan selvfølgelig ikke love noget.
Som noget særligt i Repair Cafe Haslev, inviterer vi til et fælles projekt, der går ud på at give din ting/apparat et digitalt ”fingeraftryk”. Det er en unik QR-Kode som vi så ville sætte på tingen så diskret som muligt. Ideen er at vi så vil kunne registrere flere gange – og også af andre – for tingens rejse i en cirkulær økonomi. For mere information: kontakt Ramesh Patel på ramesh@zieaz.net
Om fælles projekt ”digitalt fingeraftryk”
Udstyr og frivillige
Pt. har vi et lille mobilt værksted, og holder til på Haslev Bibliotek. Der er naturligvis en begrænsning på hvor meget vi kan fylde inde, og størrelsen på de ting vi kan reparere. Ting som f.eks. cykler skal repareres udenfor.
Vi er åbne for dine tilbud om lån af ”værksteder”. Måske har du et tomt eller ubrugt sted vi lejlighedsvis kan låne, vil vi gerne overveje dette.
Da vi lige er startet, og vi er i gang med at finde ”fixere” – der kan fixe lige ”det”, arbejder vi som udgangspunkt med ting der kan repareres indenfor ca. 15-30 min. per ting. De medbragte ting bør være udenfor deres forhandlergarantiperiode.
Vi må lære af f.eks. Repair Cafe Nørrebro som har erfaringer om IKKE at udføre:
- tilrettelser af tøj/oplægning (gå til en syerske)
- udskiftning af lynlåse (gå til en syerske)
- justering af symaskiner
- svejsning
- større snedkerarbejde
Er du i tvivl om noget så skriv en besked på haslev@repair.lca.earth eller kom forbi, så vi kan se om det er noget vi kan hjælpe med eller ej.
Repair Café Danmark er en selvstændig forening der opererer uafhængigt af Faxe Kommunes Biblioteker.
Kommentarer