Haslev

Ringsteds borgmester formand for nyt beredskab

brandbil_blink

Faxe Kommune: Ringsteds borgmester skal være formand for det nye fælles beredskab for Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner

Henrik Hvidesten (V), der er borgmester i Ringsted, er blevet valgt som formand for det planlagte, fælleskommunale brandvæsen for Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner. Dermed kommer han også til at stå i spidsen for den fælles beredskabskommission.

– Vi vil gerne i gang med det hurtigt. Det skal være allerede i første halvår 2015, og det vil være rigtig godt, hvis det blev inden den 1. april, understreger Henrik Hvidesten overfor Sjællandske.

Læs også: Fire kommunale beredskaber slås sammen

At de fire nævnte kommuner skal have et fælles beredskab skyldes et krav fra regeringen om effektiviseringer på området. Det er dog ikke endeligt fastlagt, hvor mange kommunale beredskaber, der skal være ligesom der ikke er indgået forlig om det statslige beredskabs fremtid.

– Men sådan er vilkårene for vores arbejde, og vi forsøger at få det bedst mulige ud af det. Og jo mere offensivt, vi går til værks, jo mere indflydelse får vi på organisationen, afslutter Henrik Hvidesten.

Kommentarer