Rytmisk kirkekoncert i Øde Førslev Kirke søndag aften
Førslev: Teestrup, Bråby og Øde Førslev Kirker inviterer til rytmisk kirkekoncert med Windfield Church Band i Øde Førslev Kirke.
Søndag den 11. september klokken 19 kan man høre gamle salmer på nye rytmer og nye toner i gamle sange i Øde Førslev Kirke.
Windfield Church Band er inspirerede af Procol Harum og koncerten kommer til at spænde fra ’A Whiter Shade of ’ til ’Op al den ting’ i rytmisk fortolkning. Koncerten veksler mellem optræden og fællessalmer, så der er lejlighed til selv at få musikken ind i kroppen.
Bandet består af sangerinde Wicky Meggele, pianist/sanger/kapelmester Søren Borello, organisr/sanger Peter Plougmann, guitarist Steen Lohse, bassist Peter Rusch Svendsen og trommeslager Kjeld Rossing Jacobsen.
Efter koncerten byder menighedsrådene på et glas vin og lejlighed til at sludre med bandet og hinanden.
Der er gratis entré.
Kommentarer