Vester Egede

Så reelt er borgerne stukket blår i øjnene

Når jeg læser Borgmester Knud Erik Hansens svar til mit læserbrev, kan jeg konkludere at han tidligere har stukket os borgere blår i øjnene.

Indsendt af Kenneth M. Nielsen, Birkedommevej 8, 4690 Haslev

Det kan ved selvsyn læses på Faxe Kommunes hjemmeside.

Hvor der ordret står følgende:

”Indtil videre har 60 byrådsmedlemmer og ansatte i Faxe Kommune fået fiberbredbånd i deres boliger som erstatning for de hidtidige langsomme forbindelser. Aftalen sikrer, at alle øvrige boliger, som fiberkablerne passerer, kan kobles på Fibias net. Dermed kan mange borgere se frem til muligheden for at få hurtigt internet og tv-produkter fra Waoo, som Fibia er medejer af. Alle borgere og virksomheder, som ligger umiddelbart tæt på fiberkabler og hotspots kan blive tilsluttet.”

Endvidere står der i Faktaboksen direkte:

Alle boliger, som ligger umiddelbart ud for de nedgravede fiberkabler, kan blive tilsluttet. For private koster det 1.995 kroner. Tilslutning til bredbånd er fradragsberettiget. Læs mere under håndværkerfradrag på skat.dk.
Så min konklusion må være at der er brugt penge på udrulning af Fiber til medarbejdere og ”turist-magneter” som reelt ikke har nogen indflydelse på den brede udrulning.

Læs også: Faxe Kommune arbejder for mobil og bredbånd til alle i Faxe kommune

Jeg er forundret over denne aftale, hvordan den er indgået og hvorfor, hvis ovenstående skal tages for gode vare, at kommunen ikke allerede nu har banket Fibia på plads.

Jeg kunne endvidere godt tænke mig at se en business-case på en FIBIA Erhvervslinie til et hotspot i Vester Egede.

Kommentarer