Livsstil og forbrug

Sjællænderne sover for lidt

Gode råd til at fremme din søvn. Artiklens indhold er sponsoreret.

Vi ved alle sammen, at søvn er vigtigt. Men næsten halvdelen af sjællænderne sover dårligt om natten. Her er gode råd til at fremme din søvn.

At sove er livsnødvendigt for os mennesker. Det har store konsekvenser for både vores psykiske og fysiske velvære, hvis vi ikke sover nok om natten. Men alligevel er der mange mennesker, som ikke sover nok om natten.

Tal fra en ny undersøgelse fra Voxmeter og sengeproducenten Auping viser, at folk i Region Sjælland prioriterer deres nattesøvn, men alligevel siger de, at de ikke sover ordentligt om natten.

I undersøgelsen forklares det, at 47 procent af personer i Region Sjælland ikke sover godt om natten. Det vil sige, at næsten halvdelen af sjællænderne oplever søvnproblemer.

Men den dårlige nattesøvn er ikke på grund af, at sjællænderne ikke prioriterer deres søvn. Ifølge undersøgelsen er sjællænderne nemlig den gruppe, der prioriterer deres søvn allerhøjest, da hele 53 procent svarer, at nattesøvnen er meget vigtig, mens 45 procent prioriterer deres søvn meget højt.

Hele 22 procent svarer endda, at deres nattesøvn er noget af det vigtigste for deres dagligdag. Alligevel sover omkring 30 procent af sjællænderne ikke mere end seks timer om natten.

Sådan kan du sove bedre om natten

Da søvn har en direkte indvirkning på dit velvære og helbred, er det vigtigt at få nok kvalitetssøvn om natten. Manglende søvn har store konsekvenser for både din energi, din følelsesmæssige tilstand samt din fysiske sundhed.

Alligevel er der mange, som har svært ved at falde i søvn eller sove ordentligt. Vi kender alle sammen det med, at vi ligger og vender og drejer os i sengen, mens vi konstant kigger på vækkeuret.

Hvis du har oplevet det, kan det være, at du undrer dig over, hvorfor du ikke sover godt om natten. Men rent faktisk har du meget mere kontrol over kvaliteten af din nattesøvn, end du måske går og tror.

Ved blot at ændre få ting i dine daglige rutiner og vaner kan det gøre meget for din søvn. Søvnløshed kan for mange kureres ved blot at ændre en smule på sine daglige vaner og livsstil. Her kan det være en fordel at eksperimentere med diverse søvnråd, så du kan putte dit hoved på hovedpuden og falde i søvn lige med det samme hver nat.
Vælg en seng til dine behov

Vi bruger i gennemsnit mere end 27 år af vores liv i sengen. Derfor er en seng en af de vigtigste investeringer i dit liv. Men at vælge en seng kan for mange føles uoverskueligt – for hvad skal du overhovedet kigge efter?

Det vigtigste er, at du finder en seng, der passer optimalt til dig, din kropsbygning og din kropsvægt. For en seng er nemlig ikke mindst vigtig for din søvnkvalitet, den helt rigtige seng kan også være med til at reducere smerter i ryg og nakke samt andre skavanker og gener, du oplever.

Her er det vigtigt, at du tager et kig på sengens liggekomfort. Det er alt lige fra sengens fjedre til dens topmadras. På den måde sørger du nemlig for, at du finder en seng, der aflaster din krop på den helt korrekte måde.

Ved valg af en madras til din seng, skal du udvælge den, der understøtter din krop på den bedst mulige måde. Din kropsvægt er nemlig den faktor, der beslutter, hvilken fjedretype og fasthed som din madras skal have. Sover du sammen med en anden, skal I være opmærksomme på individuelt at vælge en fasthed og fjedretype, med mindre I vejer det samme. En madras med en forkert fasthed vil nemlig ikke støtte din krop på optimal vis.

Udover at vælge de rette fjedre er topmadrassen en anden faktor, der har en stor indvirkning på sengens overordnede komfortniveau. Der er mulighed for at finde topmadrasser fremstillet af flere forskellige materialer. Men generelt er det mest almindeligt at vælge en topmadras med enten latex eller memory-skum

Mens latex er velegnet til folk, der ofte har det varmt om natten, er memory-skum fordelagtigt for folk, der sommetider fryser. Generelt set har begge topmadrasser hver deres fordele og ulemper, hvorfor du skal finde frem til det materiale, der imødekommer dine behov.

At vælge den helt rigtige seng til dine personlige behov er noget, som du skal vælge ud fra, hvad din krop har brug for. Det er et personligt valg, der skal baseres på dine ønsker og behov, så du opnår en bedre søvn om natten. Derfor kan det være en god idé at købe en seng hos en forhandler, hvor du kan få sengen med hjem i dit soveværelse og afprøve den i et stykke tid for at finde ud af, om den passer til dig eller ej.

Men hvis du ønsker at opgradere din seng, skal du udover at kigge på topmadras og fjedre, også vælge hvilken sengetype der skal ind i dit soveværelse. Her kan du vælge alt lige fra en boxmadras til en elevationsseng eller en kontinentalseng. Kontinentalsenge er især blevet danskernes foretrukne valg at have i soveværelset.

Kontinentalsenge er populære i soveværelset
Da der findes flere sengetyper på markedet, skal du vælge den seng, der passer bedst til dig og dit soveværelse. I dag er kontinentalsenge blevet meget populære at have i soveværelset, da sengen fungerer som en form for ’alt-i-en-løsning’.

Denne type seng er som regel lavet i meget høj kvalitet med et optimalt komfortniveau. Kontinentalsenge er nemlig kendt for at aflaste kroppen på en omfattende måde, da sengen bliver lavet med hele tre madraslag.

Læs alt om kontinentalsenge her.

De tre madraslag er en boxmadras, en springmadras og en topmadras. Alle tre lag er vigtige for din liggekomfort, men du skal især være opmærksom på springmadrassen. Dette lag er nemlig det vigtigste komfortlag. Da sengen er forsynet med tre lag, har du desuden mulighed for at tilpasse sengen efter dine behov.

En anden fordel ved kontinentalsenge er, at de er højere i forhold til andre senge. Det gør det nemmere for dig at stå ind og ud af sengen, når du skal op om morgenen eller i seng om aftenen.

Samtidigt er kontinentalsenge tidløse, klassiske og stilrene senge, der fungerer sammen med de fleste indretninger. Selvom de er ret store, vil det ikke virke som om, at de fylder meget, da de ofte produceres med et simpelt design.

Andre tips til en god nats søvn

Mens søvnbehovet varierer fra person til person, har de fleste raske voksne, ifølge Sleep Foundation, brug for mellem 7 og 9 timers søvn om natten for at fungere bedst. Børn og teenagere har brug for lidt mere.

At få en god nats hvile er dog ofte lettere sagt end gjort. Med stress i det daglige liv, familie og arbejde sammen med vores elektroniske enheder, kan det være, at du spørger dig selv: “Hvordan kan jeg få en god nattesøvn?”.

Mens svaret vil være lidt anderledes for alle, kan det være en god idé at tage et kig på dine daglige vaner og afgøre, om du muligvis selv saboterer din nattesøvn. Drikker du for eksempel kaffe en time før, du går i seng? Eller spiser du meget tunge måltider inden sengetid? Her er tips til en god nats søvn.

1. Prøv at gå i seng og stå op på samme tid hver dag. Dermed indstiller du din krops interne ur til en rutine og holder den samme døgnrytme.

2. Hvis du har en tendens til at sove en lur, skal du sørge for at begrænse luren til 15 til 20 minutter tidlig eftermiddag. Hvis du sover en lur senere på dagen, vil det gøre det sværere for dig at falde i søvn ved sengetid.

3. Reducer din eksponering for lys lige før søvn. Melatonin er et naturligt søvnhormon styret af lyseksponering, der hjælper med at regulere din døgnrytme. Din hjerne udskiller mere melatonin, når det er mørkt, hvilket kan gøre dig mere træt.

Hvis du er på din telefon eller computer, lige inden du går i seng, vil det stimulere din hjerne, hvilket gør dig mindre tilbøjelig til at falde i søvn. Prøv at slukke fjernsynet inden for en til to timer før sengetid og undgå at gøre brug af smartphones, tablets og computere.

4. Træn tidligt på dagen. Fysisk aktivitet stimulerer hormoner såsom kortisol, hvilket kan gøre det vanskeligt at falde i søvn. Dette er ikke et problem, hvis du træner om morgenen eller eftermiddagen, men dyrker du motion for tæt på sengetid, kan det forstyrre din søvn.

5. Begræns koffein og undgå store måltider om aftenen. Koffein er et stimulerende middel, der kan forårsage urolig søvn op til 12 timer efter, at du har drukket det. Ved at spise aftensmad tidligere på aftenen og undgå tunge fødevarer inden for en til to timer inden sengetid, giver du din krop tid til at fordøje maden, så det ikke forstyrrer din søvn.

6. Lav en afslappende aftenrutine lige før sengetid. En afslappende rutine signaliserer til dit sind, at det er tid til at slappe af og sove. Ikke flere e-mails og ikke flere spil på smartphonen. I stedet kan du give dig i kast med en god bog, en lydbog eller meditation.

Vil du vide mere om søvn generelt, kan du klikke ind her og læse flere guides og artikler om søvn hos Sengeguiden.dk.

 

Kommentarer