Skal din seng opgraderes?
Du opholder dig i din seng i 1/3 af dit liv, så hvorfor ikke gøre det til en luksuriøs oplevelse? Med en elevationsseng får du virkelig fornemmelsen af luksus. Elevationssengen er kendetegnet ved, at bunden er udskiftet med en motoriseret bund med op til 5 motorer, alt efter hvor avanceret sengen er.
Man kan altså løfte hoved- og benenden, hvilket er praktisk i mange henseender. Det er en stor fordel, hvis du læser eller ser fjernsyn i sengen, så kan du nemlig elevere rygstykket, så du sidder op i sengen i stedet for at anstrenge nakke unødigt. Det er også fordelagtigt at have muligheden for at indstille rygstykket, hvis du døjer med dårlig ryg, migræne eller forkølelse. Hvis du dyrker meget sport, kan du også elevere benene om natten.
Valg af elevationsseng
Når du vælger seng, skal du altid tænke over dit valg af madras og fasthed. Hvis du vælger en elevationsseng, skal du desuden overveje antallet af motorer. En almindelig elevationsseng har to motorer, men hvis du ønsker en seng, der er lidt udover det sædvanlige, kan du få op til fem motorer. I sådan en seng vil lændestøtte og nakkestøtte bl.a. være tilgodeset.
Som sagt skal du også tænke over, hvilken madras du vælger. Til elevationssenge kan du få U-split og H-split madrasser. Med en U-split kan du elevere hovedgærdet, mens en H-split kan elevere både hoved- og benenden.
Tænk over dit behov
En elevationsseng er i den dyre ende af prisskalaen, når det kommer til senge, så det er selvfølgelig vigtigt, at du gør dig overvejelser, om hvorvidt du har brug for en elevationsseng, eller om en billigere sengetype er god nok.
Fordelene ved elevationssengen er naturligvis, at du kan elevere den, men hvis du ikke har tænkt dig at gøre brug af denne funktion, bør du i stedet investere i en god kontinental- eller planseng.
Kommentarer