‘Vibeengskolen er tænkt indefra og ud med et greb, der favner hele grunden og det landskab, der omgiver skolen,’ Sådan beskrives Vibeengskolen i Haslev af arkitektfirmaet bag kommunens prestigeprojekt. Desværre viser det sig nu, at Vibeengskolen muligvis favner lidt mere af det miljø der omgiver skolen, end godt er. Den suger formentlig fugt.

Faxe Kommunes prestigefyldte byggeri af Vibeengskolen i Haslev er på grund af forsinkelser og problemer med fugt endt i en voldgiftssag. Den seneste tids afdækning af problemerne med de skandaleramte MgO-plader kan betyde at Faxe Kommunes prestigeprojekt nu står overfor endnu flere problemer, og en yderligere udgift på op mod 15 millioner kroner risikere at knytte sig til Vibeengskolen.

I 2013 anbefalede Arkitema, der er arkitekten bag Vibeengskolen og entreprenøren BNS kommunen at skifte til de magnesiumbaserede MgO-plader. Det var ellers ikke meningen at der skulle anvendes MgO-plader som vindspærre i facaden, men for at spare tid i det forsinkede byggeri fulgte kommunen arkitektens og entreprenørens råd og skiftede til de nu skandaleramte MgO-plader.

Vibeengskolen suger formentlig fugt

I byggeriet af Vibeengskolen er der brugt Magnesiumoxid-plader (MgO-plader) som vindspærre i facaden. Det har senere vist sig at den type plader har givet alvorlige fugtproblemer i flere byggerier i Danmark, og MgO-pladerne er ifølge Byggeskadefondens konsulenter årsagen fordi de suger fugt fra luften.

Når MgO-pladen ikke kan optage mere vand, og så begynder pladen at svede vand, som tilmed indeholder salt fra pladens materiale. Saltvandet får skruer, beslag og klammer til at ruste, og fugten kan i sidste ende give svamp og råd i konstruktionen.

– Allerede inden den yderste del af facaden var på plads, registrerede vi rust på de clips, som MgO-pladerne var monteret med, fortæller seniorkonsulent John Birkegaard fra Faxe Kommune til Ingeniøren.

Entreprenøren BNS mener ikke, at der p.t. er problemer med MgO-pladerne på Vibeengskolen.

– De fugtskader, vi har registreret, skyldes en fejl i tagkonstruktionen, som nu er rettet, siger Direktør Mikkel Baastrup fra BNS og afviser overfor Ingeniøren, at der skulle være et tale om et generelt problem. Alligevel har BNS ikke brugt MgO-plader siden december 2014 og kan ifølge Mikkel Baastrup aldrig finde på at bruge produktet igen i andre byggerier.

Arkitektvirksomheden bag Vibeengskolen har på grund af den verserende voldgiftsag med Faxe Kommune ikke meget at tilføje:

– Som sagen ligger, tror jeg ikke det er klogt, at vi udtaler os, siger projektleder hos Arkitema Susanne Andersen til Ingeniøren.

Ekstraregning på 15 millioner kroner

Med et facadeareal på 5.000 m2 på Vibeengskolen kan Faxe Kommune risikere at stå overfor ekstraregning på op imod 15 millioner kroner, hvis alle MgO-plader viser sig at skulle udskiftes.

John Birkegaard mener, at kommunen har en god sag, fordi man har været ude i god tid med sin påtale af problemerne. Efter at have læst om problemerne med MgO-plader i medierne stod det klart at Vibeengskolen muligvis stod overfor et stort problem.

– Da vi i forbindelse med første års-gennemgangen af byggeriet læste om problemerne med MgO-pladerne i Ingeniøren, blev det klart for os, at vi muligvis stod over for et større problem. Vi skyndte os derfor at inddrage MgO-pladerne i den verserende voldgiftssag, fortæller seniorkonsulent John Birkegaard fra Faxe Kommune til Ingeniøren.

Facaden på Vibeengskolen bliver nu overvåget nøje. Faxe Kommune har bedt rådgivningsfirmaet Byggeviden udtage prøver af vindspærrepladerne. Resultatet af prøverne vil indgå i den verserende voldgiftssag, som vil afgøre hvor en evt. ekstraregning skal sendes hen.