Karise

Skibby Krøniken opføres i Karise Kirke

Der er teater for børn og unge i alderen 12 til 18 år i Karise Kirke tirsdag aften – en fortælling om mod, integritet og kampe, man ikke kan vinde.

Tirsdag den 26. september klokken 19 er der teater for børn og unge i alderen 12 til 18 år i Karise Kirke.

Det er Parkteatret fra Frederikssund der står bag Skibby Krøniken – en fortælling om mod, integritet og kampe, man ikke kan vinde.

I 1534 afbrød reformationsmodstanderen Poul Helgesen sin Skibbykrønike midt i sætningen ’Medens dette gik for sig…’ denne uafsluttede sætning er skrevet midt under Grevens fejde, Brat og uafsluttet. Det er sådan, den er fundet. I år 1650. Muret inde i væggen i Skibby Kirke. Ingen ved, hvordan den er havnet der eller hvorfor.

Skibbykrøniken er en vandreforestilling, for de 12 til 86-årige. Den integrerer tiden omkring reformationen med nutiden. En anderledes ’rundvisning’ med teolog, Nina Frandsen, som byder på spændende overraskelser. Nina er en varm fortaler for reformationen og alt det gode reformationen har haft indflydelse på

Varighed: 50 minutter uden pause.

Man kan købe billet på teaterbilletter.dk

Løssalgsbilletter koster 125 kroner, dog kun 55 kroner for unge under 25 år.

Kommentarer