I forhold til før folkeskolereformen anvender flere skoleledere i dag såkaldt specifik pædagogisk ledelse, hvor de involverer sig i lærernes brug af mål. Og den form for ledelse har positiv betydning for elevernes trivsel og faglige resultater, viser en ny rapport om skoleledelse under folkeskolereformen.

Næsten to ud af tre skoleledere bruger i dag såkaldt specifik pædagogisk ledelse. Det er langt flere end før folkeskolereformen, hvor det kun gjaldt knap halvdelen. Det vil sige, at skolelederne i stigende grad involverer sig i, om lærerne opstiller mål for eleverne, og om de følger op på målene ved at tilpasse undervisningen til eleverne.

Den form for ledelse har positiv betydning for elevernes trivsel og faglige resultater, viser en spritny rapport fra VIVE, som sætter fokus på skoleledelse under folkeskolereformen.

Resultatet ligger helt i tråd med en anden rapport, som VIVE for nylig udgav om kommunal styring i forbindelse med folkeskolereformen.

– Samlet set viser de to rapporter, at opfølgning på mål og resultater både i dialogen mellem kommune og skole og mellem ledere og lærere kan have en positiv betydning for elevernes trivsel og faglige resultater, siger seniorforsker Bente Bjørnholt.

Gavnligt at anvende flere typer data

Undersøgelsen bygger blandt andet på interview med skoleledere. Og her siger lederne, at de prioriterer arbejdet med at anvende forskellige typer af data i deres ledelse, og at de oplever det arbejde som gavnligt.

Skoleledere giver også udtryk for, at arbejdet med at udvælge og fortolke data kræver nye kompetencer. I nogle tilfælde er dele af den specifikke pædagogiske ledelse derfor uddelegeret til vejledere, hvilket skolerne oplever som positivt.

Ifølge både skoleledere og lærere styrker man accepten og anvendeligheden af den databaserede ledelse, når man kombinerer flere typer data som for eksempel lærernes egne observationer og standardiserede test.

Styrkede formelle kompetencer

Den nye rapport ’Skoleledelse under folkeskolereformen’ viser også, at reformens ambition om at styrke skolens ledelse med øget kompetenceudvikling i høj grad er blevet indfriet. I forhold til før reformen har langt flere ledere i dag en formel lederuddannelse eller er i gang med en.

Imidlertid er der ifølge rapporten få tegn på, at skoleledernes øgede kompetencer har nævneværdig betydning for elevernes faglige resultater og trivsel eller for lærernes arbejdsglæde og samarbejde. Det kan skyldes, at lederuddannelserne ikke matcher de behov for uddannelse, som skolelederne har. Eller det kan skyldes, at lederne har svært ved at omsætte deres nye viden til praksis.

Rapporten er udarbejdet for Undervisningsministeriet og er en del af ministeriets følgeforskningsprogram om folkeskolereformen. Den bygger på omfattende data fra spørgeskemaer og registre fra 2013 til 2018 og på interview med skoleledere og lærere på 20 skoler.