Karise

Smeden fra Karise mangler at vinde tre løb

Arkivfoto
Arkivfoto

Karise: Beslagsmed Bjarke Haagensen fra Karise skal vinde tre løb mere for at genvinde Lundens amatørchampionat

Amatørtravkusken Bjarke Haagensen, der til dagligt driver Nødebo Beslagsmedie lidt uden for Karise, mangler kun tre sejre for at genvinde amatørerkuskenes championat. Og det kommer til at knibe, for der er kun tre løbsdage tilbage i Lunden i år.

Desuden har den flerfoldige champion måttet låne to heste inden dagens løb, Lundens nordiske onsdag, for at have en chance for at genvinde championatet.

Læs også: Smeden fra Karise genvandt DM i trav for amatører

Hans nærmeste konkurrent er Iver Jessen, der med otte sejre har en sejr mere end Bjarke. Han har desuden det samme antal andenpladser men flere tredjepladser.

– Som jeg har regnet det ud, så skal jeg i hvert fald vinde tre løb, hvis jeg skal gå forbi Iver Jessen. Han skulle efter sigende starte Try Me på finaledagen, og den  formodes at vinde, som den var gående i debuten. Og da jeg er en sejr efter og har tre tredjepladser færre, så skal jeg vinde i hvert fald tre løb for at gå forbi, udtaler Bjarke Haagensen til travoggalop.dk.

Kommentarer