112

Stak af fra politiet

En 54-årig mand fra Karise var efterlyst til en sag i fogedretten, og derfor skulle han anholdes og fremstilles i retten.

Søndag eftermiddag kørte politiet til hans adresse, men under påskud af at skulle pakke nogle personlige effekter, lykkedes det den 54-årige at flygte gennem en terrassedør og stikke af. Han blev dog hurtigt løbet op på en nærliggende mark og anholdt klokken 16.01. Den 54-årige blev sigtet for at flygte fra politiet, hvilket er en overtrædelse af straffelovens bestemmelser. Mandag formiddag blev han kørt til fogedretten.

Kommentarer