112

Standset med alt for tung påhængsvogn

Onsdag klokken 10.20 fik politiet en anmeldelse fra en anden trafikant om, at der kørte en bil med påhængsvogn på Ny Næstvedvej ved Rønnede, og påhængsvognen slingrede og så ud til at være tungt lastet.

Vogntoget blev kort efter standset. Føreren – en 21-årig mand fra Ballerup – havde ikke sit kørekort med, og en kontrolvejning af påhængsvognen, der var læsset med belægningssten, viste, at den vejede godt to tons for meget i forhold til den tilladte vægt. Den 21-årige blev derefter sigtet for ikke at have den krævede kørekortkategori til en stor påhængsvogn, og betjentene konstaterede også, at sikkerhedswiren til påhængsvognen ikke var fastgjort, og at der slet ikke var stik til lygterne. Føreren blev derfor også sigtet for de andre færdselslovsovertrædelser.

Kommentarer