Faxe Ladeplads

Stort loppemarked på Hylleholtcenteret

Faxe Ladeplads: Pårørenderådet på Hylleholt Plejecenter afholder traditionen tro loppemarked

Lørdag den 30. maj inviterer pårørenderådet traditionen tro til stort udendørs loppemarked på Hylleholtcenteret i Faxe Ladeplads.

Udover det store loppemarked er der også amerikansk lotteri med fine gevinster.

Den musikalske underholdning står Jens Jakob Nissens duo for. De spiller i teltet fra klokken 10 til 12. Loppemarkedet får desuden besøg af folkedansere og en stor truck.

Det vil være muligt at købe kaffe, kager, øl, vand og grillede pølser med kartoffelsalat.

Overskuddet fra loppemarkedet går ubeskåret til aktiviteter for Hylleholtcenterets beboere.

Loppemarkedet foregår på Hylleholtcenteret, Teglhaven 40 i Faxe Ladeplads lørdag den 30. maj fra klokken 10 til 15.

Kommentarer