Haslev

Ta’ på eventyr med Sille & Sigurd

Se billedserie

Eller prøv FDF Haslev’s helt fantastiske klatrefaciliteter.

Sommerferien er i gang, og som tidligere år inviterer FDF Haslev igen på Sommersjov for både børn og børnefamilier i samarbejde med Faxe Kommune.

Ta’ på eventyr med Sille & Sigurd

Vil du prøve at tænde bål? Tør du smage på naturen? Kan du mon finde vej igennem labyrinten & løse de hemmelige koder & opgaver?
Så skal du tage på eventyr med Sille & Sigurd.

I løbet af formiddagen er det muligt at prøve en hel række forskellige friluftsaktiviteter sammen med FDF Haslev, & I kan komme på et lille hyggeligt opgaveløb.

Vi skal naturligvis også bage pandekager på bål og drikke kakao.

Eventyret er for alle børnefamilier i hele Faxe Kommune, og koster kun 30,- kr. pr. barn.

  1. 10. juli fra kl. 10-13 på Naturlegepladsen i Dalby
  2. 11. juli fra kl. 10-13 på pladsen v. Havnevej i Faxe Ladeplads.
  3. 31. juli fra kl. 10-13 på den åbne plads m. stendysen v. Dyssevej i Kongsted.
  4. 1. august fra kl. 10-13 v. bålpladsen i Kalvehave Skov v. Vibeengskolen i Haslev.

Klatring med FDF Haslev….

Sigurd kigger frygtsomt op på det høje tårn – mon han tør klatre helt der op?
Sille er allerede til tops på bouldervæggen & jubler, mens Egon forsigtigt er gået indenfor i rummet, hvor man kan boulder (klatre uden topsikring) på både vægge & loft.
Nu ta’r Sigurd mod til sig, det er jo hans far der holder ham i rebets anden ende, og ganske forsigtig bevæger han sig op af det høje tårn – det er svært, men sejt – YES, han klarede det!

Torsdag d. 22. juli mellem kl. 10-12 eller lørdag d. 24. juli mellem kl. 10-12, er det er muligt at prøve FDF Haslevs helt fantastiske klatrefaciliteter.

Klatring med FDF Haslev er for børn fra 6 år til 6 klasse – Børn under 3. klasse kun i følge med en voksen. Det koster 50,- kr. pr. barn.

Tilmelding er nødvendigt på kn2@fdf.dk (navn & alder), da der er begrænset antal pladser.

Se hvordan du tilmelder dig de spændende aktiviteter under begivenheder på FDF Haslev’s Facebookside eller kontakt kredsleder Kjeld Nielsen på 2476 1311/kn2@fdf.dk

Gode ideer til gratis familieaktiviteter i sommerferien:

Prøv Stenjagten i Faxe Kommune (Facebook), hvor der “tabt” mere end 70 sten rundt i hele Faxe Kommune – alene 50 sten i denne sommer.

Vandreture i Faxe Kommune (Facebook). En side med gode forslag til hyggelige kortere eller længere vandreture i Faxe Kommune.

I Faxe Kommune er der gemt langt mere end 125 geocaches – se dem på geocaching.dk

FDF Haslev

Gi’r børn & unge et ståsted at møde verden fra

Kommentarer