Kultur

Teaterrejse for Børn på Magleby Kirkegård

Se billedserie Foto: Sune Hede.

29. August gæster teater Wunschmachine med FARVEL FUGL, en børneteater-forestilling der spilles på kirkegården. Forestillingen er gratis og du kan booke billet på www.wunschmachine.dk.

Publikum mødes ved kirkegården, her bliver de taget imod af graveren som giver alle hovedtelefoner og imens de følger efter hende ind på kirkegården begynder lydene af virkeligheden at forstærkes, først lyden af fødder der går på grus, så fuglene. De bliver bedt om at holde fast i et reb. I langsomt tempo bevæger gruppen sig af sted, indtil de pludselig bliver afbrudt af en vred pige i en gul regnjakke der råber ”hvorfor skal det være sådan her”.

FARVEL FUGL er en interaktiv teaterrejse på den lokale kirkegård, hvor en lydvandring blandes med møder med forskellige karakterer der enten har brug for hjælp fra børnene eller inviterer dem til at deltage i forskellige ritualer. Forestillingen slutter af med grav- saftevand og et åbent rum til at dele børnenes oplevelser med kirkegårde og afsked.

Ideen med forestillingen er at adressere og give plads til, hvordan vi siger farvel, og har gjort det op igennem historien. Samtidig præsenterer forestillingen nysgerrigt børnene for den lokale kirkegård, hvor de måske kender mennesker, der er begravet, og giver dem nye briller at opleve stedet igennem.

Fakta

  • FARVEL FUGL er skabt og performes af Helga Rosenfeldt-Olsen & Alaya Riefensthal 
  • FARVEL FUGL er støttet af Statens Kunstråd, Stevns Kulturpulje samt Faxe kommune.
  • HVOR: Magleby Kirke, Kirkevænget 2A, 4673 Klippinge
  • HVORNÅR: D. 29. August kl. 11:00-12:00
  • FOR HVEM: Børn i alderen 5-10 år og deres familier.
  • HVORDAN: Forestillingen er gratis, men bestil plads her, da der kun er plads til 30 publikummer.
  • BESTIL PLADS: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/4iw6rv3gzh 
  • SE MERE: www.wunschmachine.dk 

PS: d. 30. September kommer FARVEL, en sansevandring for voksne på Store Heddinge Kirkegård, sæt kryds i kalenderen.

Kommentarer