Navnenyt

Tidligere Haslev-borgmester Ib Nordahl er død

Ib Nordahl Pedersen døde lørdag i en alder af 92 år.

Ib Nordahl Pedersen var borgmester for Socialdemokraterne gennem 20 år fra 1974 og frem til udgangen af 1993 i daværende Haslev Sogneråd/Haslev byråd.

Sammenlagt var han valgt som lokalpolitiker i ikke færre end 32 år.

Gennem de sidste år af sit liv boede han på Frederiksgadecentret, lige over for rådhuset, som gennem mange år var hans arbejdsplads og borgmesterkontor. Fra 1962 arbejdede han på skattekontoret, først som ligningssekretær og siden som pantefoged.

Bisættelsen finder sted lørdag den 13. august kl. 13 fra Haslev Kirke.

Æret være Ib Nordahl Pedersens minde.

Kommentarer