Karise

Tim Hansen fra Karise er verdens bedste kranfører

Karise: Tim Hansen fra Kaarise vandt i weekenden HIAB’s VM for kranførere der foregik i Niedersachsen i Tyskland.

I weekenden den 24. og 25. september deltog Tim Hansen fra Karise i World Crane Championship der blev afholdt på HIABs stand på på IAA – Internationale Automobil-Ausstellung  i Niedersachsen i Tyskland.

Her mødtes 15 af verdens bedste kranførere i de indledende runder. Deltagerne dystede på en helt ny kran, som havde verdenspremiere har på IAA. Efter at have kvalificeret sig til kvartfinalen gik han videre til semifinalen og den endelige finale. Her slog han hollænderen Guido Beaujean og tyskeren Matin Utpatel med en tid på 2 minutter 51,42 sekunder. Hollænderen kom ind på en tid 2.53,99, mens tyskeren gennemførte på 2:51,01 – men med strafpoints, der trak ham ned på tredjepladsen. Herefter stod Tim Hansen øverst på sejrsskammelen.

Tim Hansen har sit eget firma på Køgevej i Karise, Tim Hansen ApS, og han har været kranfører hele sit liv. Det kommer ikke fra fremmede, Tims bedstefar 82-årige Sven Aage Hansen ligeledes fra Karise har kørt kraner i over tres år, og Tim’s far Søren Hansen er også en kranfører.

– Jeg var nervøs, men jeg klarede det over al forventning, udtalte Tim lige efter finalen.

– Det bedste ved at være kranfører er at man arbejder udenfor om sommeren, siger Tim Hansen med et smil.

Tim Hansen vandt en rejsecheck på 5.000 EUR samt et gavekort på 25.000 EUR til en ny HIAB-kran.

– Jeg overvejer at købe den nye HIAB X-HiPro 232. Det er den kran, vi dystede med her i Hannover, siger Tim Hansen.

Kommentarer