Haslev

To butikstyve anholdt

En dagligvarebutik i Haslev anmeldte i går 18.40 at man havde været udsat for butikstyveri.

Det samme havde to andre dagligvarebutikker i byen i løbet af dagen.

Vidner ledte politiet til en udenlandsk indregistreret bil på parkeringspladsen foran én af butikkerne.

Her sad to 33-årige mænd på bagsædet og i bagagerummet blev der fundet fødevarer og vin til en samlet værdi af 4300 kr.
Dé varer kunne mændene ikke redegøre for.

De to mænd er begge tidligere udvist af Danmark og har indrejseforbud til landet og de blev anholdt, sigtet for butikstyveri.
De vil blive fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling senere i dag.
Det formodes at der fortsat er yderligere to gerningsmænd på fri fod

Oplysninger i sagen til telefon 114

Sagsnr. 190075563002921

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi

Kommentarer