Tønden inviterer til Wine Makers Dinner
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/02/erik_dam.jpg)
Haslev: Specialforretningen Tønden i Jernbanegade i Haslev afholder for fjerde gang Wine Makers Dinner til august
Fredag den 29. august klokken 19 afholder Tønden arrangementet “Wine Makers Dinner” i Odd Fellow Logen i Haslev.
Den lokale mesterkok Erik Dam står for en overdådig fire retters siciliansk inspireret menu og aftenens foredragsholder er franske Philippe Marx der arbejder for The Wine People i Italien.
I løbet af aftenen skal der smages på cirka ti forskellige vine, primært fra Sicilien. Der vil også blive serveret kaffe med lidt ekstra godt i de små bægre.
Billetter kan købes på www.toenden.dk eller hos Tønden efter først til mølle princippet. Prisen er 695 kroner per kuvert.
Wine Makers Dinner afholdes fredag den 28. august i logebygningen på Gamle by 4 i Haslev.
Lidt om Erik Dam
Erik Dam har haft cateringvirksomhed i Haslev de sidste ni år. Før dette har han arbejdet som kok og køkkenchef på restaurant Den Sorte Ravn i København, kok på Hotel Bregnen i Haslev, Den Gyldne Hane på Sjællands Odde og som voluntør på Michelinrestauranten Jean Luc Figueras i Barcelona.
Kommentarer