Karise

Tre supermarkedsindbrud natten til fredag

Politiet hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger til de tre indbrud, i henholdsvis Tappernøje, Præstø og Karise.

Natten til fredag den 22. september klokken 2.06 brød ukendte gerningsmænd ind i et supermarked på Østre Brøderupvej i Tappernøje, og det samme sket igen klokken 2.25 på Østerbro i Præstø. Selv om en politipatrulje var fremme ganske kort efter anmeldelserne, var tyvene stukket af.

Ikke længe efter klokken 2.58 lød alarmen igen i et tredje supermarked, Fakta på Banevej i Karise, hvor der var begået et tilsvarende indbrud. Også her var gerningsmændene væk efter ganske få minutter.

Det lykkedes dem alle tre steder at stikke af med mindre kontante beløb.

Politiet hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger til de tre indbrud.

Kommentarer