Haslev

Tyvekoster, cigaretter og tobak beslaglagt ved politi-aktion

razzia-sverigesgade

Haslev: De mange effekter, som Politi og SKAT idag beslaglagde ved en koordineret aktion mod en adresse på Sverigesgade tirsdag morgen, måtte køres væk i fra adressen i flere flyttevogne.

Der måtte flere store flyttevogne i brug for at fjerne de mange effekter, som Sydsjællands- & Lolland Falsters Politi og SKAT beslaglagde da man tirsdag fra morgenstunden indledte en stor koordineret aktion blandt andet mod en adresse på Sverigesgade.

Politikommisær Peter Haslund fra Sydsjællands & Lolland Falsters Politi kunne tirsdag kort før klokken 18.00 opdatere Faxe.nu med det seneste nye omkring tirsdagens store politi-aktion i Haslev, hvor man udover en masse forskellige beslaglagte effekter også havde beslaglagt hele 6000 pakker cigaretter og 32 pakker anden form for tobak, som medarbejdere fra SKAT nu skulle til at kigge nærmere på og lave en opgørelse over værdien af.

Først sent tirsdag eftermiddag forlod Sydsjællands- & Lolland Falsters Politi og SKAT adressen på Sverigesgade efter at have brugt det meste af tirsdagen på at ransage adressen, som omfatter et meget stort område med flere forskellige bygninger.

Tirsdagens store koordinerede aktion mod tre forskellige adresser i Haslev er et direkte resultat af flere gode tip fra opmærksomme borgere i Haslev og Politikommisær Peter Haslund fortæller tirsdag aften til Faxe.nu at man fra Sydsjællands- & Lolland Falsters Politi’s side har skærpet indsatsen kraftigt og målrettet netop omkring Haslev på baggrund af de rigtig mange gode og brugbare tip, som man modtager fra borgerne i området efter at det er kommet frem i medierne at netop borgerne i Haslev området er ekstremt meget udsat for indbrud.

Foto: Læserfoto

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer