Karise

Udflugt til Rosenhaven i Kornerup og Tuse Næs Kunsthåndværk

Familie & Samfund Karise inviterer på en eftermiddagstur med bus til Rosenhaven i Kornerup og Tuse Næs Kunsthåndværk.

Tirsdag den 18. juli klokken 12.00 inviterer Familie & Samfund Karise på en eftermiddagstur med bus til Rosenhaven i Kornerup med eftermiddagskaffe hos Tuse Næs Kunsthåndværk.

Rosenhaven blev anlagt i 2009. I haven ses cirka 600 roser fordelt mellem historiske roser, engelske roser og moderne roser, imellem er der plantet stauder som; løvefod, bjergmynte, storkenæb, salvie, lammeøre, trædebregne, krybende timian, digitalis og pæoner.

Der er afgang fra Søndergade P-plads. Hjemkomst cirka klokken 18.00.

Turen koster 225 kroner for medlemmer og 350 kroner for alle andre.

Der er tilmelding senest fredag den 30. juni til Eli på telefon 5678 8415 eller Elly på telefon 5678 8005.

Kommentarer