Faxe by

AFLYST: Union eller undergang?

Foto: Østsjællands Museum

Torsdag den 27. januar 2022 kommer lektor ved Syddansk Universitet, Rasmus Glenthøj og fortæller om Skandinavismens dramatiske historie i 1800-tallet.

Støttet af den preussiske kansler Otto von Bismack og Napoleon III var der planer om statskup, krig, bortførelse af den danske kongefamilie, revolution og indsættelse af Sverige og Norges konge på den danske trone. Arrangementet er en del af foredragsrækken ”Tanker til din Torsdag”, som udbydes af Kulturmuseum Øst i Faxe.

Rasmus Glenthøj har, sammen med kollega Morten Nordhagen Ottosen, skrevet flere bøger, men senest bogen, der danner baggrund for foredraget: Union eller undergang. Deri beskriver forfatterduoen bruddet med 1800-tallets nationalisme, hvor nye revolutionære kræfter så en union i Skandinavien som den bedste løsning. Fortællingen berører som tidligere nævnt planer om krig og bortførelser og udgjorde derfor en reel trussel til det samfund vi har i dag. I 1864 erklærede en af tidens største statsmænd sig for ”meget stærk skandinav”. Ordene er Otto von Bismarcks. Den preussiske politiker forenede Tyskland og var også parat til at samle Skandinavien. Det samme var Napoleon III og dronning Victoria. 1800-tallets tankegang var, at Europa naturligt ville få færre,

men større stater, som det skete for Italien og Tyskland, hvis talrige stater blev forenet gennem krig. Derfor måtte små nationer enten forene sig eller gå under. Frygten for undergang fik radikale revolutionære, fremtrædende politikere og kongelige til at stræbe efter at samle Sverige, Norge og Danmark i en union. På trods af konkrete forfatningsudkast og hemmelige forhandlinger blev skandinavismen aldrig virkelighed. Det har fået historikere til at afskrive den som en sværmerisk fantasi, mens de har set de tre skandinaviske nationalstater som historiens uundgåelige afslutning.

I løbet af foråret kan du hver torsdag opleve spændende foredrag på Kulturmuseum Øst i Faxe. Under den fælles titel ”Tanker til din torsdag” tilbyder museet forskning, fakta og finurlige detaljer direkte fra forskere og eksperter i en bred vifte af emner.

Tid og sted: Foredragene foregår hver torsdag, frem til den 17. marts 2022 kl 19.30 til 21.30 på Kulturmuseum Øst, Rådhusvej 2 i Faxe.

Pris 95,- kr for foredrag og et glas vin/øl/vand.

Kommentarer