Karise

Visekælderen i Karise fejrer 25 års jubilæum

I nær fremtid kan Visekælderen i Karise indlede deres 25. sæson. Det fejres med en stor jubilæums-festaften mandag 4. september.

Den 31. august 1992 blev der holdt en stiftende generalforsamling med det formål, at danne en viseforening i Karise.

Det fejres mandag den 4. september klokken 18.00 på ’Leopold’, med en festlig aften, med præsentation af jubilæumsprogrammet, spisning og underholdning v/ bakkesangerinde Anette Oxenbøl.

Alle er meget velkomne

Prisen for mad plus underholdning er 150 kroner. Man tilmelder sig ved at indbetale beløbet til konto: reg. 2320 kt. 6025620818. Mærkes ’jubilæum’+ navn, senest mandag den 28. august

Ved eventuelle spørgsmål kan man ringe på telefon 2023 1415

Om Visekælderen

Ideen til viseforeningen opstod hos Annebeth Kulager, Caroline Skovbo og Henning Christensen; idet de syntes, at der manglede et sted, hvor man kunne synge gode viser eller lytte til dygtige visekunstnere.

Initiativtagerne havde allerede i løbet af 1991 og foråret -92 sendt nogle prøveballoner op, for at vejre stemningen og behovet for viser. Der blev lagt ud i det lille kælderlokale i Karise Højskole, men det blev efter nogle viseaftener for trangt og man måtte ty til den store sal, hvor der lige siden er blevet afholdt 6-7 viseaftener pr. sæson, hvilket giver omkring 160 arrangementer, før den nu forestående sæson.

Der har været næsten lige så mange forskellige optrædende –  men kun næsten, idet Visekælderen har haft flere kunstnere mere end en gang.

Det har altid været en spændende udfordring, at få puslespillet med en stram økonomi og gode, spændende kunstnere til at gå op. Visekælderen har gennem de senere år været i stand til at oparbejde en sund økonomi. Derfor er de blandt andet i stand til at præsentere et stort og spændende jubilæumsprogram.

– Her skylder vi også en stor tak til ALLE vore sponsorer, udtaler Henning Christensen og han fortsætter:

– Men den egentlige grund til, at Visekælderen har vist sig levedygtig i så mange år, er- jer kære medlemmer. Uden medlemmer – ingen forening.

– Det er derfor med stor glæde og optimisme, at vi byder velkommen til vores 25. sæson, hvor vi håber at se rigtigt mange- gamle som nye ansigter.

Man kan holde øje med det ny program på www.visekaelderen.dk samt på opslag i lokalområdet.

Kommentarer