Voldsomt tordenvejr over Haslev Sankt Hans aften
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/06/sankt_hans_bo_tureby_4-620x380.jpg)
Haslev. En imponerende gustfront rullede ind over Haslev Sankt Hans aften, efterfulgt af et voldsomt tordenvejr.
Naturfotograf Bo Tureby fra Haslev har altid været fascineret af naturens kræfter.
Torsdag den 23. juni klokken 20.30 var han på pletten da en stor gustfront rullede ind over Moltkesvej ved Bregnemade Skov ved Haslev.
En såkaldt gustfront, eller på sømandssprog en ’dravat’, opstår typisk i forbindelse med meget kraftige tordenbyger med heftige vindstød, temperaturfald og trykstigning. Det spektakulære syn bliver dannet når kold luft fra bygeskyens indre strømmer ud mod den varmere luft uden for bygeskyen. Den kolde luft løfter den varme og fugtige luft til vejrs, så vanddampen kondenserer. Gust betyder i øvrigt vindstød på engelsk.
Senere på aftenen og ud på natten var Bo Tureby ligeledes klar med sit kamera for at fange nogen de af de mange imponerende lyn, der fra omkring klokken 22 og til ved 03-tiden oplyste himlen over Haslev:
Fotos: Bo Tureby.
Kommentarer