500 tons halmballer brænder i Faxe
Faxe: En lang række bigballer med omkring 500 tons halm brænder cirka 20 m fra Præstøvej i Faxe
Fredag aften klokken 20.16 er Faxe Brand og Redning rykket ud til en storbrand i en stak med cirka 500 tons bigballer ved Præstøvej nr 100 i Faxe.
Den brændende halmstak, der var pakket ind i plastik, er cirka 150 meter lang og står cirka 15 meter fra Præstøvej.
Branden kan ses på himlen helt til Rønnede. Brandfolk fra både brandstationerne i Faxe og Haslev slukker nu stakken fra flere sider og Beredskabstyrelsen fra Næstved er stødt til for at hjælpe med slukningen. Det er lykkedes for brandfolkene at redde en meget stor del af stakken ved at begrænse ilden i at brede sig til hele stakken.
Politiet formoder at branden er påsat, og har fra vidner fået at vide at en bil er kørt fra stedet med høj fart.
Sælges halmen som kraftvarme-halm vil den kunne indbringe landmanden mellem 55 og 70 øre pr. kg. Landmanden står dermed med et tab på mellem 275.000 og 350.000 kroner.
Kommentarer