53 årig dræbt ved trafikuheld udenfor Haslev
Haslev: En 53 årig mand fra Ringsted blev fredag eftermiddag dræbt da han på sin motorcykel blev ramt af en modkørende bil på Ringstedvej lige udenfor Haslev.
En bilist som i forbindelse med en svingulykke formentlig tog fejl af en modkørende motorcyklists hastighed, resulterede fredag eftermiddag kort efter kl. 17 i et frontalsammenstød med dødelig udgang for motorcyklisten.
Den 53-årige mand fra Ringsted, som førte motorcyklen, er formentlig død på stedet ved sammenstødet og hverken mandskabet på den tilkaldte lægehelikopter eller de øvrige redningsfolk som hurtigt kom frem til uheldstedet kunne gøre noget for manden.
Den 49-årige mand, som førte bilen, slap fra uheldet uden skader, men var efter uheldet meget chokeret over hvad der var sket og blev med ambulance overført til sygehuset for videre efterbehandling af chokket.
Kommentarer