Dalby

Anlægsregnskaber i Faxe Forsyning

debat_logo

Læserbrev: Ved valget til Faxe Forsyning i 2011 stillede jeg op, som forbrugerrepræsentant.

Indsendt af Morten C. Juster, Spurvekrogen 4 i Dalby, 4690 Haslev

Jeg blev dog ikke valgt, men har alligevel siden fulgt bestyrelsesarbejdet så godt det kan gøres fra sidelinjen.

Min opfattelse er, at omtalen af de tre anlægsregnskaber har været meget ensidige og dermed en smule uretfærdigt behandlet over for flertallet i bestyrelsen.

Jeg anser, at Haslev Renseanlæg er håndteret tilfredsstillende. En entreprenør går desværre konkurs, og dermed bliver anlægsregnskabet dyrere. Det er meget uheldigt, men dog ikke med væsentlige økonomiske udsving.

ECCO Park i Rønnede er kun på papiret blevet dyrere og dermed er der ikke belæg for, at sige, at dette budget ikke vil holde.

Projektet på Sofiendalsvej er blevet for dyrt i forhold til budgettet, og det er naturligvis ikke tilfredsstillende. Bestyrelsen har besluttet at sætte en advokatundersøgelse i gang, og det synes jeg er meget tilfredsstillende.

Jeg har tiltro til, at bestyrelsen og formanden træffer de rigtige valg i sagerne.

Jeg stemmer fortsat personligt på René Tuekær fra Borgerlisten til kommunalvalget.

Kommentarer