Bråby

Bråby IF har fået nyt klubhus

Bråby: Bråby IF fik onsdag formiddag sat deres nye klubhus på plads, som blev leveret med blokvogn og hejst på plads med en kran.

Mange lokale fra Bråby ved Haslev dukkede onsdag formiddag den 28. september op ved sportspladsen for at følge med processen, skriver Sjællandske.

Det nye klubhus er en 48 kvadratmeter stor pavillon, og den kommer til at skabe stor glæde, da Bråby IF har stået uden klubhus siden den gamle skole blevet revet ned sidste år.

Det nye klubhus er finansieret af Gisselfelds Fond, Stevns Brand, Faxe Kommune og Bråby IF’s egne midler.

Inden den tages i brug, skal den blandt andet indrettes med køkken.

Kommentarer