Haslev

Café Eftertid starter 4. februar i F-huset

Haslev: KFUM og KFUK samt FDF i Haslev kommer nu med et eftermiddagstilbud særligt for 6.-7. klasser, men ældre kan også være med

Fra mandag den 4. januar har frivillige voksne hos KFUM og KFUK & FDF i Haslev et nyt eftermiddagstilbud hver mandag til torsdag i F-Huset, på Bregentvedvej 42

I Café Eftertid kan deltagerne:

  • Benytte Lektiecafeen
  • Kildre smagsløgene
  • Prøve Bodyslam
  • Bruge hovedet
  • Få go’ stil
  • Dyrke medierne
  • Mærke Suset fra i går

Alene den fælles fantasi og energi vil begrænse hvordan Café Eftertid kan udvikle sig.

Café Eftertid, der er kommet til verdenen i samarbejde mellem KFUM og KFUK samt FDF i Haslev, drives af frivillige voksne der tilbyder nærvær, ansvarlighed og respekt

Café Eftertid et eftermiddagstilbud særligt for 6.-7. klasser, men ældre kan også være med.

Det koster 300 kroner om måneden at deltage og der skal betales forud. Café Eftertid er lukket i skoleferierne.

Medlemskab af Café Eftertid giver også medlemskab af KFUM og KFUK & FDF med mulighed for at benytter deres øvrige tilbud og aktiviteter.

Der er sat en intropris på 200 kroner for deltagelse i februar måned.

Hvis man vil vide mere kan man kontakte Kjeld Folke Jørgensen, på telefon 2613 6293 eller e-mail: kjeldorado@paradis.dk

Cafe Eftertid foregår i F-Huset, på Bregentvedvej 42 i Haslev, mandag – torsdag fra klokken 13:30 til 16:30.

Første dag er mandag den 4. februar

 

Kommentarer