Catbird giver koncert på musikskolen til januar
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/12/catbird.jpg)
Haslev: Spillestedet inviterer til koncert med trioen Catbird den 23. januar på Faxe Musikskole i Haslev
Torsdag den 23. januar inviterer Spillestedet til koncert med gruppen Catbird på Faxe Musikskole, i Haslev.
Catbird er en trio bestående af:
Billie Koppel – Vokal
Frank Hasselstrøm – Klaver Keys Trombone Trompet Percussion Guitar Klokkespil Samples
Bjarke Falgren (tidligere lærer på musikskolen) – Violin Bratsch Cello Bandolin Cavaquinho Percussion
Efter en afstikker til det mere rockede på albummet “Sweet Cry” fra 2011, vender Catbird – i et nyt trio set up – tilbage til det mere drømmende og poetiske, som man blandt andet kunne høre på albummet “Among Us” fra 2008.
Catbird’s musik og Billie Koppels unikke vokal, fremstår i dag som et crossover mellem det akustiske og elektroniske. Catbird bruger både akustiske og elektroniske instrumenter, og farver det hele med ekkopedaler og samples. Den drømmende og poetiske lyd, giver én fornemmelsen af, at være på en rejse i et filmisk univers.
Nu hvor de er en trio, er repertoiret en blanding af helt nye kompositioner og sange fra tidligere albums (hovedsagligt “Among Us”) i nye arrangementer. Catbird har tidligere været nomineret til flere DMA Awards (blandt andet “årets sangerinde” og “årets komponist”) og Danmarks Radios P3 pris.
Billie Koppel er stort set vokset op på scenen, og startede allerede som teenager med at synge kor i The Savage Rose. Hun har turneret rundt i verden med bl.a. The Savage Rose, Catbird og som solist, og har medvirket i adskillige teaterforestillinger.
Med sig på scenen har hun multi-instrumentalisterne Frank Hasselstrøm og Bjarke Falgren. De spiller mange forskellige instrumenter – nogle gange flere instrumenter på én gang!
Komponisten Frank Hasselstrøm har både et ben i den rytmiske og klassiske verden, og skriver meget forskellig musik. Senest bl.a. til Odense Symfoniorkester og Annisette.
Bjarke Falgren er en meget benyttet musiker i hele Europa, og hvis virtuositet har kunnet høre i mange forskellige sammenhænge. Han har vundet flere DMA Awards. Bjarke Falgren kommer fra Næstved og har tidligere undervist på Faxe Musikskole.
Man kan følge Catbird på Facebook
Man kan købe billetter på Haslev Bibliotek og Faxe Bibliotek samt restsalg ved døren. Prisen er 80 kroner per stk.
Koncerten med Catbird finder sted torsdag den 23. januar 2014 klokken 19.30 på Faxe Musikskole, Præstevænget 23, 4690 Haslev
Kommentarer