Haslev

Dialogmøde med de frivillige i Haslev på tirsdag

Faxe Kommune inviterer på tirsdag bestyrelsesformænd, ambassadører og ildsjæle fra alle frivillige foreninger til et stort dialog- og uddannelsesmøde

Dialogmødet afholdes tirsdag den 20. november i Sofiendalsskolens festsal. Emnet er; Hvordan kan vi skabe løsninger sammen – kommune og frivillige?

Faxe Kommune har i forvejen et godt samarbejde med de frivillige kræfter. Netop derfor er det relevant at se på, hvordan vi sammen kan tænke nyt, øge samarbejdet og måske finde nye løsninger i fællesskab. Det skal være med til at styrke sammenhængskraften i kommunen.

Aftenens program byder blandt andet på et indlæg ved Klaus Majgaard, som er næstformand i det nationale Frivilligråd. Der vil desuden være forskellige workshops med emner som fundraising, markedsføring m.m.

Tilmelding kan ske til Asya Sarikaya på telefon 5620 3737 eller mail: asari@faxekommune.dk

Dialogmødet afholdes tirsdag den 20. november 2012, fra klokken 17.00 til 22.00, i Sofiendalsskolens festsal, Sofiendalsvej 42, 4690 Haslev.

Kommentarer