Dalby

Druestrup Friskole søger dansk- og musiklærer

Dalby: Druestrup Friskole søger en dygtig dansk- og musiklærer til indskolingen per 1. august.

Druestrup Friskole søger pr. 1. august 2016 en dygtig, engageret og positiv indskolingslærer til dansk og musik. Den nye lærer skal have lyst til at arbejde på og være med til at videreudvikle den grundtvig-koldske friskole.

Druestrup Friskole forventer tydelighed, overblik og styr på det faglige – samt at man brænder for friskolens værdier: tryghed og trivsel og et stærkt fællesskab med elever, kolleger og forældre.

Druestrup Friskole kan tilbyde et inspirerende og udviklende undervisningsmiljø, hvor der er et godt samarbejde på alle niveauer.

Øvrige fag kunne være tysk, matematik og natur-teknik. Friskolen lytter gerne til, hvad den nye lærer ellers kan undervise i.

Druestrup Friskole ønsker at prioritere miljøarbejde på skolen og har gennem flere år været Grønt Flag-skole – kan man bidrage her, vil det være fint.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Interesserede er velkomne til at besøge skolen eller indhente yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til skoleleder Niels Jørgen Hansen på tlf. 2231 8471 eller besøge skolens hjemmeside på www.druestrupfriskole.dk.

Ansøgning stiles til Druestrup Friskole, Snedkærgårdsvej 2, Dalby, 4682 Tureby.

Ansøgningen sendes per mail til njh@druestrupfriskole.dk senest fredag den 20. maj 2016.

Tryghed, trivsel og grobund for et godt læringsmiljø…

Druestrup Friskole er en grundtvig-koldsk friskole fra 1886 beliggende i naturskønne omgivelser mellem Haslev og Karise.

Friskolen underviser ca. 195 elever fra 0. til 9. klasse i et miljø, hvor der lægges stor vægt på fællesskabet og det enkelte barns tryghed og trivsel.

Foruden et højt fagligt niveau i de boglige fag ønsker vi at vægte musiske og praktisk-kreative fag højt.

Kommentarer