Haslev

Elverdam bag Brian Holms kræftprojekt

Haslev: Brian Holm kommer til Kulturnatten og sætter fokus på det gode formål og for at cykle penge ind til kræftramte

Elverdam Advokater i Haslev har hjulpet Brian holm med at etablere en ny velgørende forening, La Flamme Rouge. Haslevitterne vil derfor få mulighed for at La Flamme Rouge bedre at kende. Brian Holm nemlig kommer til Kulturnatten fredag den 28. september og sætter fokus på det gode formål og for at cykle penge ind til kræftramte.

Sammen med Fri Bike Shop Haslev, inviterer Elverdam Advokater til et arrangement i forbindelse med Kulturnatten. Cykelentutiaster og andre interesserede kan købe plads på spinningcyklen og prøve kræfter med Brian Holm.

Det bliver også muligt at udfordre OL-roerne Mads Rasmussen og Juliane Elander Rasmussen i en romaskine. Alle bidragene vil gå ubeskåret til kræftramte.

Elverdam Advokater holder samtidig åbent hus og viser de mange sportsrekvisitter frem, der er doneret fra kunder i den danske sportselite gennem årene.

Desuden kommer der eksklusiv baggårdskoncert med Basim, der kendes fra X-Factor og Kim Wagner, der er kendt fra Voice på TV2. Et bredt udsnit af kultur vil altså kunne opleves på advokatkontoret den aften.

Læs også: Nostalgi er temaet for Haslev Kulturnat 2012

La Flamme Rouge

Brian Holm har taget initiativ til etableringen af den nye velgørende forening, La Flamme Rouge. Forenin-gen skal støtte kræftramte med sportsoplevelser og inspiration til at bruge sporten som livskraft.

La Flamme Rouge er samtidig et udtryk fra cykelverdenen, der beskriver den sidste hårde kilometer i et cykelløb. Derfor var navnet oplagt for initiativtageren – den tidligere cykelrytter Brian Holm – der selv har vundet kampen mod kræft. Navnet har han desuden i en årrække brugt i forbindelse med sit salg af cykeltøj m.m. og velgørende arrangementer, hvor overskuddet også gik til kræftramte.

Med Elverdam Advokaters juridiske ekspertise er den velgørende forening nu en realitet. La Flamme Rouge vil også fremover være tæt knyttet til Elverdam Advokater. Jakob Juul Christensen, der er partner i advokatfirmaet, har nemlig takket ja til at deltage i bestyrelsen sammen med Brian Holm.

– Det er en stor ære at kunne gøre en indsats – og forhåbentlig en forskel – for de mange kræftramte, der hver dag slås mod denne modbydelige sygdom, siger Jakob Juul Christensen.

La Flamme Rouge kombinerer økonomisk støtte til kræftramte med sportslige tiltag som led i helbredelses- og rehabiliteringsfasen. Også overskud fra salget af tøj specialdesignet til blandt andre cykelryttere går til det gode formål.

– Mit ønske har været at bruge sport til at samle penge ind til de kræftramte, men også til at give syge og pårørende inspiration

Kommentarer