Haslev

Faxe Kommune deltager i Vandrefestival 2013

Faxe Kommune: Faxe Kommune deltager med tre ture i Vandrefestival 2013, der afholdes på Sjælland, Møn og Lolland-Falster i sensommeren

Vandrefestival Sjælland 2013 afholdes for femte år i træk i perioden fra fredag den 16. august og frem til søndag den 8. september, hvor der er vandreture i hele Region Sjælland. Der er lige nu omkring 135 ture at vælge imellem, heraf foregår tre vandringer i Faxe Kommune.

De mange ture, hvoraf mange kombinerer gode naturoplevelser med kulturoplevelser, er spredt ud over Sjælland, Møn og Lolland-Falster. På festivalturene vil man både opleve de små listige vandreruter, som man måske ikke tidligere har vandret, og de kendte ruter, som er del af større netværk.

De fleste vandringer er rundture af en til fire timers varighed, men der er også ture på 10-12 timer. Turene er opdelt i tre sværhedsgader og der skelnes mellem traveture og fortælleture.

Der er ture i alle sværhedsgrader, korte ture, ture i byen samt ture for børn og deres familie. Alle kan være med og der vil blive taget særligt hensyn til dem, der ikke er vant til at vandre.

Vandrefestival Sjælland organiseres af de 17 kommuner i Region Sjælland, Østdansk Turisme og Dansk Vandrelaug.

Se mere på www.vandrefestival.dk.

Arrangementer under Vandrefestival Sjælland 2013 i Faxe Kommune:

  • Torsdag den 29. august klokken 10:00: Travetur på 3 eller 6 km på Hjertestien i Haslev
  • Lørdag den 31. august klokken 14:00: GPS – skattejagt i Nordskoven, Turlængde 2 km
  • Mandag den 2. september klokken 9:00: Travetur i Dalby og Rode på 5 km

Kommentarer