Faxe Valsen præsenteres på lørdag i lokalradioen

Faxe: Radio Østsjælland vil på lørdag formiddag præsentere en helt ny sang til Faxe, Faxe Valsen
Lørdag den 26 januar klokken 10.30 kan man høre en helt ny sang komponeret til Faxe på Radio Østsjælland.
Her gæster idé manden til Faxe Valsen, Erling Juhl fra Faxe Ladeplads, radioen, hvor han vil fortælle om Faxe Valsen, og idéen bag den. Tekstforfatteren er Inge Tang og den er komponeret og synges af Terkel Arrildt.
Studieværten Irene Thamdrup, der bestyrer Dansktoppen på Radio Østsjælland, vil teste sangen søndag den 27. januar, som en af ugens boblere. Dansktoppen sendes hver søndag klokken 14.00 – 15.00. Lytterne kan stemme på 5 sange ud af i alt 12 mulige sange: de 10 sange på dansktoppen og 2 boblere.
Kommentarer