Torvedag i sommervejr på Torvet i Haslev
Man må sige at det gode sommervejr lørdag formiddag var med de fremmødte handlende på Torvet i Haslev.
Anette Heegaard’s initiativ med fast torvedag den første lørdag i måneden blev endnu en gang afviklet og denne gang var også det dejlige sommervejr på banen.
De handlende, som havde valgt at trodse sommerferieperioden og den realitet at mange mennesker er taget ud af byen på ferie, var optimistiske og udvalget var stort lige fra varer indenfor beklædning, flotte gaveartikler og så til de helt friske frugt og grøntsager Kildemarkgården lige udenfor Haslev.
Traditionen tro så er der igen torvedag på Torvet i Haslev den første weekend i September og det ser absolut ud som om at det spændende initiativ er kommet for at blive og kan vist på alle måder kaldes for en rigtig stor succes.
Kommentarer