Førslev

Førslev Kirke genåbner

Tilbage i 2014 blev der konstateret skimmelsvamp i Førslev Kirke. Kirken har været lukket siden februar 2016, men nu genåbner den.

Trægulvet under bænkerækkerne skulle have været årsag til skimmelsvampen. Trægulvet har ligget siden 1950’erne men er nu blevet udskiftet med murstensgulv.

Der er yderligere blandt andet blevet installeret nyt varmeanlæg samt elovne under alle bænkerækkerne, så kirken hurtigere bliver varmet op.

Regningen løber op i 1.5 mio. kr. som betales af Næstved Provsti.

Første gudstjeneste efter renoveringen sker 27. maj kl. 10:30 med besøg af biskop Peter Fischer-Møller.

 

 

 

Kommentarer