Haslev

Håndbog For Kærester fra Kim Schwartz

kim_schwartz

Haslev: Den lokale sanger Kim Schwartz har netop udgivet et nyt album, Håndbog for Kærester

”Jeg har prøvet det meste og gået min egen vej. Jeg har det som de fleste, det kan være svært at finde vej”

Sådan synger Kim Schwartz i en af sine sange på det nye album Håndbog For Kærester, der udkom den 28 oktober.

Håndbog for Kærester indeholder 13 nye danske sange der er skrevet ud fra Kims egne oplevelser og iagttagelser igennem livet, med overvejende fokus på kærligheden, parforholdet, livet og døden og det der ligger midt imellem.

Den lokale sanger og sangskriver Kim Schwartz, bor i en villa i Valløby men stammer oprindeligt fra Haslev. Han har skrevet og indspillet Håndbog For Kærester over de sidste 4-5 år. Produktionen er indspillet på god gammeldags facon. Spilleglæde, udvikling, tilstedeværelse og nærvær, synes at være de vigtigste grundsten i dette album.

”Så hvis ikke du har travlt og sir du ska ́ gå. Så får du en sang om det jeg tænker på”

– Der synes at blæse en vind af længsel og trang til forandring blandt folk generelt. Jeg mærker en stigende lyst til at fordybe sig, men vi har alt for travlt. Tiden kalder mere og mere på nærvær og tilstedeværelse og det går egentlig meget godt i tråd med der hvor jeg er i mit liv. Jeg er klar med Håndbog For Kærester som forhåbentlig udover, at den også kan bruges af andre, skal være med til at minde mig selv om, hvor vigtigt det er, at vi som mennesker hele tiden arbejder på at blive bedre til at acceptere, kommunikere, elske og tilgive, udtaler Kim Schwartz.

Det nye album kan købes på Kim Schwartz hjemmeside

Man kan følge Kim Schwartz på Facebook.

Kommentarer