Haslev Badminton Klub har 75 års jubilæum i år

Haslev: Den 8. oktober fejrer Haslev Badminton Klub fejrer 75 års jubilæum med besøg af Peter Gade
Haslev Badminton Klub fejrer 75 års jubilæum den 8. oktober, hvor der er arrangeret et besøg af selveste Peter Gade. Det bliver til cirka 4 timer med masser af fjerbold, ketsjere samt spørgsmål og svar, med en af dansk badminton helt store ikoner.
Der er omkring 450 medlemmer i alle aldre i Haslev Badminton klub. Sæsonen 2011/2012 gav Haslev Badminton Klub rigtig mange flotte resultater og flotte medaljer til mange af børnene, takket være de dygtige trænere og masser af hård træning.
Badmintonklubbens ungdomsafdeling har næsten 120 medlemmer i alderen 7-18 år, fordelt på forskellige hold, alt efter alder og færdigheder. Konkurrencespillerne træner mandag og onsdag. De letøvede træner tirsdag og torsdag. Fredag træner begynderbørnene og i år er der 2 hold.
Klubben starter desuden et nyt seniorhold op den 5. september – de trænes onsdag aften af Michael Skræddergaard, der er træneruddannet og har arbejdet med badminton i mange år. Til melding foretages til Sanne Gründahl på 56 31 24 64 eller på e-mail
En masse glade pensionister spiller badminton, mandag og torsdag formiddag – og der altid plads til flere.
Motionsspillere kan leje baner mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag aften.
Haslev BK har også stor succes med at bruge unge hjælpetrænere, taget fra ”egne rækker”: De hjælper til på begynderholdene under kyndig vejledning af de erfarne trænere, så de en dag, kan være trænere på egen hånd.
Læs mere om klubben på hjemmesiden www.haslevbadminton.dk
Kommentarer