Haslev

Hvem skal have Facadeprisen 2014?

Haslev_jernbanegade

Faxe Kommune: Teknik- og Miljøudvalget tager hvert forår stilling til præmiering af godt og smukt byggeri- og anlægsarbejde i Faxe Kommune.

Facadeprisen kan gives til ejere af bygninger, pladser eller miljøer, hvor der ved nybygning eller renovering er gjort en særlig indsat for at forskønne bygningen, pladsen eller miljøet.

Teknik- og Miljøudvalget kan på eget initiativ, eller efter indstilling fra borgere, uddele facadeprisen som påskønnelse af følgende:

  • Gode og smukke nybygninger, herunder bygningens indpasning i omgivelserne.
  • God og smuk ombygning eller større og mindre istandsættelse af bygninger, dog ikke almindeligt vedligehold.
  • Andre bygge- eller anlægsprojekter, som bidrager til kommunens forskønnelse, for eksempel park-, sports-, bro- og haveanlæg, god landskabspleje, naturgenopretning, anlæg af naturområder og så videre.

Facadeprisen kan kun gives til projekter, der er synlige for offentligheden, og uddeles for arbejder, der er afsluttet i det foregående år. Projektet skal således være afsluttet i 2014.

Prisen består af 5.000 kroner og et facadeskilt til at opsætte på stedet.

Der er frist for aflevering af indstillinger til facadeprisen den 15. marts 2015.

 

Faxe Kommunes hjemmeside, kan man læse mere om facadeprisen og muligheden for at indstille en bygning ved at udfylde ”Formular til facadeprisen”.

 

 

Facadeprisen 2012 blev givet til Haslev Gamle Sygehus og Facadeprisen 2013 gik til Rønnede kro.

Kommentarer