Haslev

Indsamlingen til julekurve er startet

Haslev: Frikirken Face Out i Haslev indsamler for ottende år i træk til projekt ”julekurv” til de mest trængte familier og børn i Faxe Kommune

For de familier der ikke har råd til at fejre jul, på traditionel vis med juletræ, flæskesteg og gaver, er julen ikke noget man glæder sig til, men noget der skal overstås. Men det vil projekt ”Julekurv” gerne gøre noget ved.

Julekurven, der består af de nødvendige madvarer til at lave en god dansk julemiddag, deles ud til de mest trængte familier og børn i Faxe Kommune, udvalgt af Faxe kommunes sagsbehandlere for ”Børn og Unge”

Julekurven består som hovedregel af en færdigpakket kurv med de nødvendige fødevarer til at lave en god dansk julemiddag. Alt hvad der bliver doneret til projekt ”julekurv” går ubeskåret til de trængte familier.

Projekt ”Julekurv”, der ledes af Haslev Frikirke – FaceOut, drives udelukkende med frivillig arbejdskraft og der er brug for hjælp i form af enten penge, forskellige madprodukter eller frivilliges tid.

Pengedonationer til indkøb af madvarer til julekurvene kan ydes ved at dumpe penge i indsamlingsbøsserne, der er uddelt til butikker i Haslev, Faxe og Faxe Ladeplads.

Kommentarer