Læserbrev: Rollingen er reddet

På Uddannelsesudvalgets møde tirsdag aften, besluttede et flertal at bevilge 3,2 mio. kroner til renovering af SFO Rollingen, der er plaget af skimmelsvamp og fugtproblemer

Indsendt af Martin Hillerup, Medlem Uddannelsesudvalget, på vegne af Borgerlistens byrådsgruppe

Det er et arbejde vi ønsker igangsat hurtigst muligt, så der igen kan falde ro over institutionen med den unikke atmosfære og beliggenhed. Borgerlisten er utroligt glade for, at det lykkes at overbevise politikerne i udvalget – undtagen Socialdemokraterne – at en beslutning måtte tages her og nu og at en bevarelse af institutionen på den nuværende beliggenhed, selvfølgelig måtte sikres hurtigst muligt. Med det overbevisende flertals indstilling til sagen, er det nu kun en formalitet, at Byrådet på byrådsmødet den 27. juni kan ekstrabevilge pengene og arbejdet gå i gang. Fornuften sejrede til sidst.

Kommentarer