Mand fra Haslev sigtet for hærværk i supermarked
Nogen ville mene, det i sig selv burde være strafbart at hælde øl ud, men det er det ikke nødvendigvis.
Når det imidlertid sker i en dagligvarebutik, hvor der ikke er betalt for varerne, er det en anden sag.
Det måtte en 45-årig mand fra Haslev sande søndag, da han åbnede to dåseøl i et supermarked i Haslev og hældte indholdet ud over flere rammer øl og vand i butikken.
Han havde gjort det samme dagen forinden, og søndag blev politiet tilkaldt.
Den 45-årige blev sigtet for hærværk.
Kommentarer