Ny sti indvies i Faxe Ladeplads i morgen
Faxe Ladeplads: I morgen indvier Faxe Kommune en ny sti mellem Mælkevejen og Hylleholtcenteret i Faxe Ladeplads
Torsdag den 12. september indvier kommunen en ny sti mellem Børnehuset Mælkevejen og Hylleholtcenteret i Faxe Ladeplads.
Det er en sti, der gør det muligt for de ældre at komme let og ubesværet ind og være sammen med børnene i daginstitutionen. Stien er anlagt med støtte fra Gisselfeld Klosters fond og er det nyeste skud på stammen i samarbejdet mellem de to institutioner.
Det handler om at bringe generationerne sammen – til glæde for både børn, ældre og medarbejdere. Der arbejdes med flere tiltag: luciaoptog, fællessang og som noget nyt, skal de ældre og børnene også i fællesskab passe institutionens høns.
Indvielsen finder sted torsdag den 12. september fra klokken 11.30 til 12.00. Her vil borgmesteren holde tale og den røde snor skal klippes.
Børnehuset Mælkevejen ligger på Postvej 6 i Faxe Ladeplads.
Kommentarer